At finde vej med kort og kompas

Kompas:

Kompasset er et vigtigt redskab, når du skal orientere dig. Det er derfor nødvendigt at du kender kompasset.
Her ser du et kompas med forklaring af de forskellige dele. Husk at holde kompasset vandret når du bruger det, ellers kan kompasnålen komme til at “hænge fast”.

kompas

Misvisning

Den geografiske og den magnetiske nordpol er ikke det samme. Dvs. den røde nordpil på kompasset peger ikke lige mod nord. Når du bruger kort og kompas skal du derfor være opmærksom på misvisningen (se tabellen).

Misvisningen kan være vestlig eller østlig og står altid angivet på kortet. I Norge er misvisningen ikke værd at tale om. Værre er det i Grønland, hvor misvisningen er fra 35° og opefter.

    Vestlig misvisning   Østlig misvisning     
Fra kort til terræn      Misvisningen lægges til Misvisningen trækkes fra    
Fra terræn til kort Misvisningen trækkes fra     Misvisningen lægges til

 


 

Kort:

Det er sjovt og til tider ganske nyttigt at vide hvor man er på kortet, når man er på vandretur. Hvor langt er der til lejrpladsen, hvor er nord, hvad er det for en fjeldtop jeg kan se ……., men hvordan er det lige man griber det an med kort og kompas?

Et kort er fyldt med symboler og streger, og de er en stor hjælp, når du skal bruge kortet. Det er også rart at kende målforholdet, så man ved hvor detaljeret kortet er.

Målforhold

Kortets målforhold angiver i hvor stor forstørrelse det er lavet; altså hvor detaljeret det er. Målforholdet står altid angivet på kortet. Der kan f.eks. stå 1:100.000. Det betyder, at 1 cm på kortet svarer til 1 km i terrænet. Sådan et kort kaldes også et “1 cm kort”. Andre målforhold kan være:

1:50.000 1cm=500m 2cm Kort

1:25.000 1cm=250m 4cm Kort

Signaturer

Hele kortet er bygget op af symboler. De angiver, hvad du kan finde i terrænet, f.eks. huse/hytter, stier, vandløb, højspændingsledninger, broer, skov eller åbent landskab osv. De forskellige signaturer er altid forklaret på kortet.

Her ser du et par eksempler:
signaturer

Højdekurver

En af kortets signaturer er højdekurverne. Du ser dem typisk som brune streger, der bugter sig over kortet. Højdekurverne skal give et billede af landskabets former, samt højden over havoverfladen.

Nedenfor ser du to bakker. Du skal forestille dig, at de er skåret i 10 m tykke skiver. Derefter ser du bakkerne fra oven.

Højdekurver

Nu er bakkernes form angivet med kurver, og hver kurve angiver en bestemt højde i terrænet. Den lodrette højdeforskel mellem kurverne kaldes ækvidistancen, og i dette tilfælde er den 10 m. Ækvidistancen er altid opgivet på kortet. Jo tættere højdekurverne ligger, jo stejlere er der.

Koordinatsystem

På kortet finder du en række parallelle lodrette og vandrette streger også kaldet meridianer. De angiver længde- og breddegrader. Længdegrader går nord-syd og breddegrader går øst-vest.


Orientering af kortet:

En grundlæggende ting er at kunne orientere kortet, dvs. vende det rigtigt i forhold til verdenshjørnerne. Det gør det nemmere at sammenligne stier og andre kendetegn i terrænet med kortet. Nord er normalt opad på kortet.

Læg kompasset på kortet. Drej kortet indtil den røde ende af kompasnålen vender mod nord på kortet, altså opad på kortet.

orientering

Læg en kurs

Hvis du skal gå i terræn, hvor der ikke er stier, er det rart at have en kompaskurs at gå efter. Følg med på kortet nedenfor. Du står ved punkt A og vil gerne til punkt B. På kortet kan du se, at der ikke er særlige kendetegn, du kan gå efter undervejs. Du skal derfor udtage en kompaskurs, for at sikre at du kommer i den rigtige retning:

  1. Læg kompasset på kortet, så marchpilen peger mod B og kanten af kompasset (linealen) følger linien A-B
  2. Drej kompashuset indtil linierne i kompashusets bund (kompasmeridianernene) er parallelle med kortets meridianer, og den tegnede nordpil i kompashusets bund peger mod nord (opad på kortet).

OBS. du skal ikke bruge den magnetiske (bevægelige) nordpil, når du udtager kompaskurs fra kortet.

orientering2

 

Nu har du fundet den retning du skal gå, så hold fingrene fra kompashuset. Kursen aflæser du på
kompasset i retning af marchpilen.

  1. Hold kompasset op foran dig, og drej dig selv indtil den bevægelige nordpil dækker den tegnede nordpil i kompashuset, og den røde ende af den bevægelige nordpil peger mod nordmærket N i kompashusets kant.
  2. Marchpilen angiver nu den retning du skal gå, for at komme til punkt B.

Du skal nu til at gå kompasgang. Et godt fif er at finde punkt i terrænet i marchpilens retning. Det kan være et træ, en høj eller en skovkant. Så går du til punktet og behøver ikke hele tiden holde øjnene på kompasset. Husk dog engang imellem at kontrollere, at du er på den rigtige kurs.

 

Silva 123 system (PDF Fil) uploades